Send svar 
 
Tråd bedømmelse:
  • 0 Stemmer - 0 Gennemsnit
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Sådan får du din egen avocadoplante!
22-06-2008, 20:37 (Denne besked var sidste ændret: 22-06-2008 20:42 af Nicolai.)
Besked: #1
Smiler Sådan får du din egen avocadoplante!
Sådan får du din egen avocadoplante

Kunne du godt tænke dig at fremavle din egen smukke avocadoplante hjemme i stuen, så vil jeg her beskrive nogle gode metoder til at komme igang.

Avocadoen er en tropisk plante, og derfor er der ikke den store sansynlighed for at du nogensinde vil kunne plukke dejlige avocadoer fra din plante. Alligevel er det en sand fornøjelse at få disse planter til at spirre, og når først det sker, kan man ikke andet end blive forelsket i planten 001_smile

Stenen:
Første trin er at få en sten fra en avocadofrugt. Dette trin er ret simpelt, da stenen alligevel er et biprodukt i forbindelse med madlavningen. Du skærer simpelthen bare avocadofrugten over i 2 dele, uden at skade stenen inde i midten.

Vask nu stenen under rindende koldt vand, og sørg for at fjerne alt grøn frugt der måtte sidde tilbage på stenen. Tør den bagefter med lidt papir.

Stenen kan man nu få til at spirre på følgende måder:

1) Mange ynder at lave et par huller på den tykkeste del af stenen, og spidde nogle tændstikker/trætandstikker ind, således at den hviler på disse. Kan du uden at skulle lave forarbejdede huller, er dette det bedste. Du kan nøjes med at stikke 3 tændstikker/trætandstikker, således at der er 120grader mellem hver. Find en egnet potte, kop, glas eller hvad der passer bedst og lad nu avocadoen hvile på pindene, som du stak ind i den før.

Halvdelen af stenen bør nu være ovenover potten (eller hvad du nu har fundet).

Fyld nu potten med vand, således halvdelen af stenen er i vand, og resten stikker ovenover (nogle lægger noget kul i bunden da dette åbenbart skulle være godt for vandet). Placer nu stenen et sted hvor den kan få godt med sollys.

2) En anden metode er noget simplere, men ikke helt så effektiv. Plant stenen i en potte, og lad halvdelen være under jordoverfladen.

3) En tredje metode er simpelthen bare at lade stenen ligge i solen og vente på den revner. Herefter kan du prøve at plante den.

[Billede: seedling.jpg]

For alle 3 metoder gælder, at man skal have lidt tålmodighed. Det første du dog vil se, er at stenen knækker midtover på midten. Det er et godt tegn og bevis på, at du er på rette vej 001_smile

Efter en 2-6 uger bør stenen spirre. Gør den ikke, er sandsynligheden for at den nogensinde vil gøre dette ret lille.

Spirren:
Den optimale fremgangsmetode herefter er dog noget usikker.

Nogen mener man bør vente på at spirren er 15-18cm lang og klippe den over, således at den kun er 8-9cm - dette for at få en rundere og mere stærk plante.

Et par uger efter at du beskar planten er det nu tid til at plante den i en ordentlig potte. Find en pæn rummelig potte (15-20cm i diameter), som giver den mulighed for at vokse. Giv den gerne noget ordentlig plantemuld således at den kan få noget nærin. Lav et hul med tommelfingeren i mulden, og pot den, således at rødderne er dækket af mulden.

Vand planten tit, således at den altid har nok vand og sørg for at den får masser af sollys. Når du giver den vand, så lad være med at hælde for hurtigt - og derved kraftigt, så du ikke laver huller i jorden.

Bliver bladene brune og tørre er dette et tegn på, at der er oparbejdet for meget salt i jorden.

Lad derfor frisk vand løbe igennem jorden et par minutter for at rense.

Det bliver anbefalet fra mange, at nippe topskuddet af for hver 10 cm. planten vokser.

Håber disse råd har givet dig lyst til at gå igang med en af de mest spændende planter 001_smile
Besøg denne brugers hjemmeside Find alle beskeder fra denne bruger
Citer denne besked i et svar
Send svar 


Muligt relaterede tråde...
Tråd: Forfatter Svar: Set: Sidste besked
Spørgsmål Nippe topskuddet af en avocadoplante ? Nicolai 44 56,262 05-07-2011 09:18
Sidste besked: Anja



User(s) browsing this thread: 1 Gæst(er)