Send svar 
 
Tråd bedømmelse:
  • 0 Stemmer - 0 Gennemsnit
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Artikel: Økologisk køkkenhave – sådan lægges haven om – praksis og principper
06-09-2009, 14:18 (Denne besked var sidste ændret: 06-09-2009 14:40 af Nicolai.)
Besked: #1
Blyant Artikel: Økologisk køkkenhave – sådan lægges haven om – praksis og principper
Økologisk køkkenhave – sådan lægges haven om – praksis og principper
Af: Søren Breiting

Økologiske grøntsager dyrkes uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte. Det kan lade sig gøre med godt udbytte, når man forstår de naturlige processer, der skal udnyttes, for at få det optimale udbytte af anstrengelserne i køkkenhaven.

I haven skal man så vidt muligt vælge et område, hvor der er godt med sol, og hvor der ikke står store træer, hvis rødder går ind under området. I mange tilfælde bliver det valgte område, som skal omdannes til økologisk køkkenhave, sikkert en del af græsplænen.

   
Kitchen Garden Plan fra Pandorea's photostream

Man kan med fordel starte om efteråret, men det er muligt at starte når som helst, når blot jorden ikke er frossen. Første skridt bliver at få fjernet de planter, der i forvejen vokser på området. Lad os bruge en gammel græsplæne som eksempel.

Mit råd vil være, at man i første omgang ikke starter med for stort et område. Påtænker man at have økologisk køkkenhave i et område på 6 gange 6 meter, kan man jo starte med det halve for at komme godt i gang.

Vokser der græs, har man to muligheder. Man kan skovle græstørven af og lægge græsset i en kompostbunke, eller man kan vende jorden. At grave have ved at vende jorden, søger man normalt at undgå i en økologisk køkkenhave. Men ved anlæggelse af køkkenhaven har jeg fundet, at denne måde er den letteste at have med at gøre.

Foruden at få løsnet jorden på denne måde i det øverste spadestiks dybde, er det oftest nyttigt at få løsnet jorden yderligere i dybden. Man er nemlig opsat på at få jordbunden til at udvikle sig, så det er let for planternes rødder at trænge i dybden.

Når man vender græstørvene, kan man lægge dem op til den ene side, hvorved man kan løsne jorden yderligere med en greb, der hvor de blev fjernet fra. Dette er ret slidsomt arbejde, men det lønner sig i længden.

Når græstørven er vendt, skal jorden have tid til at hvile, idet græstørven skal nedbrydes af de naturlige processer i jorden. Disse består i, at regnorme i samarbejde med bakterier og svampe skal nedbryde planteresterne, så dannelsen af muld fremmes.

Man kan med stor fordel dække den vendte jord med andre planterester taget andre steder fra i haven. Det kan være nedfaldne blade eller kompost. Man kan godt bruge afklippet græs, men i så fald skal det drysses ud over jorden i et meget tyndt lag, da det ellers har tendens til at klistre sammen og mugne.

Bøgeblade, fyrre- og grannåle egner sig ikke til jorddække, da de ikke fremmer dannelsen af muld.

Jorddækket har to funktioner: Det medvirker til, at overfladen af jorden ikke tørrer ud, hvorved de biologiske nedbrydningsprocesser holdes bedst i gang, og det fungerer som mad til regnormene, som er den økologiske haveejers bedste hjælpere.

Regnormene fremmer både dannelsen af den bedst tænkelige muldjord, og gør jorden porøs, så planternes rødder let spreder sig i både bredden og dybden, hvorved planterne bedst kan udnytte vand og næringssalte i jorden.

Effekten af regnormene er også tydelig gennem dannelsen af jordkrummer, små sammenhængende stykker jord, som giver jorden en løs og hensigtsmæssig struktur for både planter og haveredskaber.

Krummestrukturen dannes fra regnormenes ekskrementer, der er blandinger af mineraljord og organiske planterester.

Inden man kan så eller plante første gang i den nyanlagte økologiske køkkenhave, skal den gås igennem for planterødder og sten. Man kan bruge en havekultivator til at ’rive’ jordbunden igennem, og en rive til at gøre overfladen jævn og få rødder og sten af vejen.

Den første egnede afgrøde afhænger af årstiden for, hvornår jorden er klar i første omgang. Er man startet med at tilberede jorden om efteråret, så er det en rigtig god ide at lægge kartofler i jorden første gang.

Jeg har selv haft stor glæde af at dele jordstykket op i bede af 110 cm bredde, som har flere fordele. Jeg var heldig at få fat i nogle aflange fliser, 30 x 60 cm, som kunne bruges som gange mellem bedene. Det gør det hele meget lettere, men er naturligvis ingen nødvendighed. Man ser ofte tilbud på gratis fliser i Den Blå Avis, under forudsætning af, at man selv henter dem.

Bredden på 110 cm har vist sig at være god, for så kan man komme til bedet fra begge sider og derved nå hele arealet, og alle slags afgrøder kan organiseres inden for disse mål.

Skal der lægges kartofler, så passer det fint med 2-3 rækker, idet man skal huske, at kartoflerne skal kunne hyppes af et par gange, hvorved jorden trækkes op omkring planterne i en lang vold.
Netop hypningen af kartofler hjælper med at gøre det til en god afgrøde i første sæson i den nyanlagte økologiske køkkenhave, fordi hypningen gør det lettere at holde ukrudt eller tidligere planter fra området nede.

I stedet for kunstgødning bruger man i den økologiske køkkenhave kompost. Kompost laves bedst i en kompostbeholder, hvor man lægger haveaffald, og gerne supplere med det grønne køkkenaffald.

Man får den bedste komposteringseffekt, hvis man gennem noget tid samler materialet sammen, hvorefter man ’sætter’ komposten i en samlet portion i kompostbeholderen eller kompostbunken.

Dette sker ved at blande materialet bedst muligt og hugge større kviste i småstykker og sørge for, at materialet er fugtigt hele vejen igennem. Dette vil fremme det naturlige mikroliv af bakterier og svampe, som vil medvirke til, at komposten udvikler varme. Gennem varmeudviklingen slås mange ukrudtsfrø ihjel og hele processen går hurtigere.

Den færdige kompost strøs ud på plantebedene mellem og omkring de dyrkede planter. I kartoffelbedene kan man fylde ’renderne’ mellem de hyppede kartofler op.

I den økologiske køkkenhave har man som princip at søge at holde jorden dækket med planter, enten med ’grønt jorddække’ i form af grønne voksende planter eller med ’brunt jorddække’ i form af kompost eller visne planter.

Hermed fremmes jordens biologiske liv, ikke mindst regnormenes livsbetingelser, og der frigøres langsomt næringssalte fra nedbrydningen, som voksende planter kan optage. Ved så vidt muligt altid at have voksende grønne planter på jordens overflade søger man at opsamle næringsstofferne. Man går så langt som at dyrke planter, såkaldte grønafgrøder, som slet ikke høstes til konsum, men som blot skuffes om og får lov til at ligge og blive nedbrudt på jordens overflade.

Når den første række kartofler er høstet, bliver det derfor tid til at så en følgende ’efterafgrøde’. Er vi stadigt midt på sommeren, kan man let så salat, spinat eller radiser, eller man har måske nogle større planter, der kan plantes ud.

Er det sidst på sommeren, så der ikke er tid til en fuld afgrøde, bør man så noget, som blot bidrager til jordens øgede frugtbarhed. Gul sennep har været meget anvendt, fordi rødderne udvikler sig godt i dybden, og planten dør med frosten og dermed bliver et naturligt jorddække hen gennem vinteren.
Andre gode planter er bælgplanter som luzerne, ærter eller bønner, hvis rødder lever i samliv med knoldbakterier, der skaffer kvælstof fra luften til jorden.

I den økologiske køkkenhave bruger man sædskifte, så man veksler mellem forskellige afgrøder, der har deres særlige krav til jorden og bidrager på forskellig vis til jordens frugtbarhed. Her spiller ærter, bønner og andre bælgplanter en helt nødvendig rolle for tilførslen af kvælstof. Man skal derfor lave en plan for sine bede i køkkenhaven, så man får afpasset afgrøderne.

Man må regne med, at det vil tage 2-3 år før en nyanlagt økologisk køkkenhave kommer til at fungere optimalt. Men så er det også en stor glæde at kunne forsyne sig selv og familien med giftfrie og velsmagende grøntsager, hvis produktion ikke har belastet miljøet.

Forfatter resurse box:- Du kan finde flere artikler om økologisk køkkenhave på http://www.GratisArtikler.com , foruden i forskellige havebøger.

Søren Breiting har mange års erfaring med dyrkning af økologisk køkkenhave og hans billeder af økologiske køkkenhaver kan findes hos http://www.Biofoto.dk og http://www.azfotos.dk

Artiklen er fra Gratis Artikler
Besøg denne brugers hjemmeside Find alle beskeder fra denne bruger
Citer denne besked i et svar
Send svar 


Muligt relaterede tråde...
Tråd: Forfatter Svar: Set: Sidste besked
  Snorlige køkkenhave Mine Silvert 0 2,434 02-11-2014 17:56
Sidste besked: Mine Silvert
  Første "rigtige" år med køkkenhave - og sikke problemer petersførstehave 0 2,544 23-05-2013 20:35
Sidste besked: petersførstehave
  liste over potte og ude i haven brugbare "spise planter"? tzari 1 2,142 24-04-2012 07:43
Sidste besked: lis
Blyant Artikel: Økologisk køkkenhave med giftfrie grøntsager fra egen have Nicolai 8 7,296 30-09-2009 15:21
Sidste besked: Sanne



User(s) browsing this thread: 1 Gæst(er)